Vi gør os umage

Med vores mere end 50 års erfaring har vi løst en bred vifte af malerfaglige opgaver – fra nænsom renovering og vedligeholdelse af fredede, gamle bygninger til malerarbejde i nybyggede kontorer, lejlighedskomplekser, og andels- eller ejerforeninger.

Vi har konstant fokus på at levere et højt og stabilt kvalitetsniveau, overholdelse af indgåede deadlines samt en stram budgetstyring. Det sikrer at vores kunder får professionelle resultater, hvor malerkvaliteten og de indgåede aftaler med kunderne går hånd i hånd.

Her i malerfirmaet har vi særlige kompetencer til renovering af vinduer, facader, trappeopgange, kontorer og nybyggeri. Vi har medarbejdere med specialer inden for en lang række malerfaglige metoder, teknikker og materialer, bl.a. linolie, limfarve, forgyldning, ådring, marmorering, bladguld, restaurering, kalkning, tjære, retouchering – kort sagt stor erfaring med alle de gamle malerteknikker og løbende oplæring i nye metoder i takt med udvikling af ny maling og andre materialer.

“I malerfirmaet Sv. Fischer, Hvidtfeldt & Hansen gør alle sig umage. Hver gang. Hver dag.

I dag beskæftiger vi cirka 60 malersvende. Vi er alle stolte af, at være blevet foretrukken samarbejdspartner for flere og flere. De lange og tilbagevendende kundeforhold driver os, og med årene er vi blevet den foretrukne samarbejdspartner blandt flere og flere. Uanset om vi er hovedentreprenør eller som del af en større entreprise – eller feks når fremtrædende danske arkitekter, rådgivende ingeniørvirksomheder eller Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme skal vælge samarbejdspartner til maleropgaver af høj kvalitet. At vi så tilmed lykkes med også at tiltrække licitationsopgaver bekræfter os i, at også vores processer og kvalitetsstyring ligger blandt de bedste.

Bag firmaet står de tre ejere Kenneth Fischer, Lars Johansen og Mogens Hvidtfeldt. Alle tre malermestre er en fast del af de daglige opgaver.

Mottoet i malerfirmaet Sv Fischer, Hvidtfeldt & Hansen er enkelt og ligetil: ”Vi gør os umage. Hver gang. Hver dag”, for det er kort sagt kvaliteten, der binder os sammen, både internt blandt medarbejderne og eksternt med kunderne. Uanset hvad opgaven består i, er malerarbejdet altid færdigt til tiden og til den aftalte kvalitet. Vi mener faktisk aldrig, at vi har haft en konflikt, som ikke blev løst i kort konstruktiv dialog. For lange opslidende ”slagsmål” er ikke noget vi bruger. Se “Kvalitet en æressag”

  • Mere end 50 års erfaring

  • Høj kvalitetsstyring

  • Stram tids- og budgetstyring

  • Stærk og stabil medarbejderstab

  • Lange tilbagevendende kunderelationer

  • Lange tilbagevendende leverandørrelationer

  • Miljørigtige processer og bla Svanemærkede og økologiske materialer

0
ÅRS ERFARING
0
DYGTIGE MALERE
0
SERVICE BILER
0
ARK BLADGULD TIL MARMORKIRKEN